Jerslev Vandværks historie fra 1907 til år 1975
og vandværkets renovering 1999-2000.
1907
27.02.1907 meddeler professor N.K. Ussing, Universitetets mineralogiske og geologiske museum, at han ikke skønner rettere end at der er rimelig grund til at finde vand fra det angivne sted (Øst for Jerslev) og i nogenlunde den dybde De (Rs. Lind) nævner.
Og næsten det samme skriver statsgeolog V. Milthers, Danmarks Geologiske undersøgelse den 01.03.1907 til lærer Rs. Lind.
Disse undersøgelser var foranlediget af, at der tidligere i 1907 – den 10. januar – var holdt et møde hos Jørgen Jensen om vandværkssagen, der i de senere år havde været en stærk bevægelse landet over for at anlægge landsbyvandværker.
På dette møde enedes man om, at indkalde til et stort offentligt møde på Jerslev Hotel, og på dette møde enedes man om at lade lister gå rundt i byen, for at se hvor stor interessen var, og det viste sig, at der var så stor tilslutning, at man indkaldte til et nyt møde på Jerslev Hotel, og der blev her valgt et udvalg bestående af:
Gdr. Hans Christensen
Smedemester Chr. William Pedersen
Hjulmand Chr. Frederiksen
Handelsmand P.V. Pedersen
Lærer og bogholder Rs. Lind
til at arbejde videre med sagen.
Jørgen Jensen har tidligere fået gravet en brønd på 35 alen og yderligere boring på 14 alen, og denne tilbyder han, man kan overtage for en pris af 1700 kr. + 25 øre pr. kvadratalen jord, der skal bruges og ret til at pumpe det vand, han selv skulle bruge.
Dette tilbud blev dog forkastet af flere grunde bl.a. beliggenheden, umiddelbart op ad maskinfabrikken, men også fordi man fandt prisen for høj. Udvalget enedes derfor om at få foretaget en artesisk brøndboring på før omtalte sted øst for Jerslev, og man fik tilbudt at købe det jordareal, man skulle bruge, såfremt man fandt vand, af gdr. Johannes Larsen for 25 øre pr. kvadratalen.
Man enedes om, at alle interessenter i fællesskab skulle være med til at betale for denne boring, selv om det viste sig, at man ikke fandt vand.
På dette møde der fandt sted den 4. februar 1907 tegnede 32 interessenter sig for hver 2 til 7 andele i alt 118 andele.
Man indhenter herefter tilbud fra forskellige brøndborere, men da udvalget samledes 23. februar 1907 var et af udvalgsmedlemmerne kommet i besiddelse af et prospekt over brøndboring med garanti for vand og man enedes om at undersøge dette nærmere, inden man bestemte sig for nogle af de andre tilbud.
Man fik så tilbud fra brøndborer Olaf Terp, Horsens med garanti for vand – 8 kr. for hver fod boredybde og uden garanti for vand. 5 kr. for hver fod boredybde samt 3.50 kr. for hver fod 6″ borerør.
Yderligere skulle man selv stille med 4 unge kraftige arbejdsfolk og 3 bjælker af 24 fods længde samt betale fragten af boreredskaber fra Horsens.
På et møde den 5. marts gives arbejdet dog til brøndborer Petersen fra Løve for en pris af 4 kr. 75 øre pr. fod alt inklusive.
Men Petersen finder ikke vand og kræver 400 til 500 kr. udbetalt a conto for at gå videre og han udbetales 500 kr. for at bore videre til 200 fod.
Den 27. september holdt udvalget på ny møde da brøndborer Petersen havde meddelt, at han nedlagde arbejdet, og man enedes om at rette forespørgsel til ingeniør Olaf Terp, Horsens for at få ham til at komme hertil for at se på boringen.
På et møde den 15. oktober på Jerslev Hotel, hvor Olaf Terp, Horsens var til stede, garanterer denne efter have beset boringen og de udtagne sandprøver fra forskellige dybder, at kunne skaffe vand fra 152 fods dybde i en mængde af 200 potter vand i minuttet, hvilket giver 2000 tdr. vand i døgnet.
Herefter vedtoges det at indkalde til generalforsamling den 16. oktober for at høre andelshavernes mening, og her enedes de 28 fremmødte andelshavere om at overgive arbejdet med at fuldføre boringen til Olaf Terp.
- november 1907 holdes stiftende generalforsamling på Jerslev Hotel, og her blev valgt en bestyrelse på 5 personer:
Gdr. Hans Christensen
Hjulmand Anders Chr. Frederiksen
Kreaturhandle P. Valdemar Pedersen
Smedemester. Chr. V. Petersen
Lærer og bogholder Rs. Lind
alle af Jerslev
- november 1907 holdt styrelsen møde og her valgte man lærer og bogholder Rs. Lind til formand, som modtager et årligt vederlag på 25 kr.
Ligeledes d. 26. november holdt man møde, hvor man gennemgik de indkomne 13 tilbud for anlæg af vandværk.
Man antog maskinfabrikant Petersen, Gørlev for en pris af 10.000 kr. alt inklusive, d.v.s. både ledningsnet, beholder, vindmotor (18 fods vingefang) og tårn (40 fod galvaniseret), og det pålægges Petersen at gå i gang så hurtigt som muligt.
Den 28. nov. holdt man møde med Petersen, og man enedes om at vandværket skulle være klar til brug den 10. maj 1908.
Den 13. dec. blev der valgt 2 revisorer – manufakturhandler Smith-Rasmussen og købmand Rørbech, og man vedtog lovene.
- december foreligger skrivelse fra Fuglede sogneråd med samtykke om at være medgarant for et lån på 4.000 kr. fra livsforsikringsselskabet Hafnia til anlæg af Jerslev vandværk.
1908
På mødet den 4. maj 1908 blev tømrer Anton Nielsen antaget til at passe motoren og tilse vandbeholderen for en pris af 65 kr. om året.
På møde den 31. maj vedtoges det at henstille til maskinfabrikant Petersen, Gørlev at drage omsorg for at vandbeholderen tætnes. Det første vandbidrag opkræves til juni termin.
- juni 1908 bliver forhandlet og underskrevet overenskomst med De Danske Statsbaner om levering af vand til Jerslev station.
Den 19. maj var der blevet åbnet for rørledningen og vandværket trådte i funktion, men beholderen var utæt, så det blev besluttet at der fra om tirsdagen, den 10. juni, skulle lukkes, for at man kunne fylde tårnet for at se hvor udbredt utæthederne var. Beholderen blev tømt, og der blev lagt en ny bund. Tirsdag den 14. juli blev der igen åbnet til brug.
På forespørgsel fra statsbanerne om levering af vand til lokomotivbrug i nødstilfælde vedtog man at det kunne lade sig gøre mod en betaling af 5 kr. pr. tønde.
I anledning af byggeri af købmandsforretning (nu nedbrændt) ansatte man en vandafgift på 2% pr. 1000 kr. byggesum i byggeperioden, men entreprenøren skulle drage omsorg for at unødvendigt vandspild undgås.
På møde den 26. oktober står til slut i referatet “I anledning af at manufakturhandler Harris ikke alene har vand til husholdningsbrug, men også har indrettet “WC” vedtoges at hr. Harris erlægger en årlig vandafgift på 30 kr.
På et styrelsesmøde blev et fra sognerådet tilsendt skema udfyldt således: der var i alt 194 personer, 50 heste, 145 kreaturer og 225 svin som fik vand fra vandværket.
- december 1908 holdt styrelsen møde, og det blev oplyst, at lånesagen med Hafnia endelig var gået i orden, og Herredsfuldmægtig Ole Kirk, Kalundborg fik fuldmagt til at hæve det tilståede lån på 14.000 kr. hos livsforsikringsselskabet Hafnia.
1909
- januar 1909 bliver der endelig afregnet med fabrikant Petersen, Gørlev for opførelse af vandværket og lægning af ledningsnet m.v. restsum 9.000 kr. (rest 1.000 kr. betales 11.06.1909) ekstra regning kr. 845.98, rente fra 11.06.1908 04.01.1909 kr. 324.00.
- Valdemar Pedersen afregnes for køb af jord kr. 470,25. På samme møde bevilges gårdejer Johs. Larsen 40 kr. for skade opstået på hans jord ved anlæg af vandværket.
Bestyrelsesmedlem gdr. Hans Christensen har solgt sin gård og forladt byen.
Den første årlige generalforsamling blev holdt den 15. februar på Jerslev Hotel.
Valg til bestyrelsen:
Bmd. Jens P. Jensen
Gdr. Johs. Larsen
Lærer Rs. Lind
Som nye medlemmer optages:
Barber Nils Christensen
Fhv. sognefoged Jens P. Jensens enke.
D.16.02.1909 blev Rs. Lind valgt til formand.
Ved optælling foretaget i januar 1909 fremkom følgende resultat: 194 personer, 50 heste, 145 kvæghøveder og 225 svin.
I år 1909 har man allerede økonomiske problemer og på en afholdt generalforsamling den 4. juni besluttes det, at låne det manglende beløb i banken.
Den 8. juni lånes 1000 kr. i Den Danske Landmandsbank, og på møde den 9. juni betales fabrikant Petersen, Gørlev restsummen på 1000 kr. + rente 42.50 kr.
På møde den 14. juni blev det vedtaget, at indstille til generalforsamlingen, der holdes senere samme dag, at påtale at de restancer, der var for vandafgift, og ekstraregninger for anlæg skulle indbetales senest 14 dage fra dato, da der ellers ville blive lukket for vandet og beløbet videregivet til inkasso hos sagfører.
- juli 1909 klages der over urent vand og det besluttes at rense beholder og ledningsnet.
1910
- marts 1910 foreligger andragende fra en del beboere på Jerslev mark om at få indlagt vand, afgørelsen overlades til generalforsamlingen.
1912
- april 1912 drøftes det på generalforsamlingen om man skulle installere elektrisk drivkraft til afløsning af vindkraften i vindstille, men bestyrelsen synes ikke der var grund til at påtage sig denne ekstra udgift.
Regnskabet udviser et underskud på kr. 43,97. I november 1912 vedtager man at forhøje vandafgiften med 50 øre pr. andel pr.
1913
På generalforsamlingen 29. april 1913 blev der af bestyrelsen stillet forslag om, at det underskud, der var opstået, blev dækket ind ved en ekstra opkrævning på kr.3.00 pr. andel.
1914
- marts 1914.
Landpost Christensen som sidste år blev antaget som motorpasser er rejst og i stedet antages smedelærling Gerhard Christoffersen for en årlig betaling af kr. 65.00.
1915
På generalforsamlingen 21. maj 1915 var der en kassebeholdning på kr,37.
I august 1915 vedtoges det at indhegne beholderpladsen med nogle pæle og hegnstråd.
- september 1915 på en ekstraordinær generalforsamling forkastes endnu engang anskaffelse af elektrisk motor til hjælpekraft.
1921
- jan 1921 vedtoges det på ekstraordinær generalforsamling at lade opsætte nyt vingefang på møllen samt optage og rense filteret for sand (der har gennem de senere år været meget vrøvl med manglende vand samt flere reparationer af pumpen, på grund af dette).
Det vedtoges at opkræve kr. 3.50 ekstra pr. andel, samt optage lån for at kunne betale underskuddet og reparationerne.
Den 30. april og 9. maj 1921 afholdes der møder, da vandværk, pumpe og borerør stadig ikke er i orden.
Det vedtoges at tilslutte vandværket til maskinfabrikkens brønd og pumpe vand ud i ledningen med elmotor.
På ekstraordinær generalforsamling den 28. maj 1921 besluttes det at grave en ny 50 alen dyb brønd og herfra bore ned til vandlaget.
Ovenstående arbejde overlades til stenhugger og brøndgraver Chr. Jensen, Kalundborg. Kr. 2.800.00 med garanti for tilstrækkeligt vand. I samme pris støbes 2 nye fundamenter til vindmøllen.
Den 1. august 1921 optages lån på kr. 8.000.00 hos fhv. gårdejer Anders Christiansen af Jerslev til en årlig rente af 6% p.a. og årligt afdrag på kr. 600.00.
1923
Ovennævnte lån vedtog man på bestyrelsesmøde den 22. nov. 1923 at opsige.
- nov. 1923 vedtoges det på ekstraordinær generalforsamling endelig af anskaffe en elektromotor som skulle opstilles ved maskinfabrikkens brønd.
1 1923 foreligger regnskabet for første gang med revisionspåtegning.
1937
1 1937 forelå forslag fra 3 andelshavere om anskaffelse af vandmålere i stedet for andele.
1 1937 blev det vedtaget af lønne formanden med kr. 50.00.
1938
Onsdag den 2. marts 1938 blev det på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at anskaffe nyt pumpesystem med hydrofor og filter, leveret af Dahlgård, Holbæk for en pris af kr. 3.849.00. Vindmotoren søges solgt til bedst mulig pris.
Den 24.3.1938 blev vindmotoren solgt til fa. Wilhelm Iversen, Korsør for kr. 100.00, firmaet skal selv nedtage møllen.
Murermester M. Jørgensen, Jerslev bød dog samme dag kr. 105.00 og blev køber.
1 1938 var der 42 interessenter, skolen og DSB. Disse betalte i alt en vandafgift på kr. 2.314.60.
Alm. familier betalte 2 andele, for 2 lejligheder 4 andele, havde man badeværelse eller wc betaltes for i andel mere.
1941
- sept. 1941 vedtoges det at foretage ekstraopkrævning for at dække vandværkets underskud.
1942
- dec. 1942 lånte man af maler Th. Olsen kr. 1.000.00 til forrentning af 4% tilbagebetaling 11. juni 1948.
- dec. lånte man det samme af samme.
1944
- april 1944 ophævedes kontrakten med Jerslev Maskinfabrik om levering af vand ved nødsituation, da det ikke skønnedes at være brug for det mere.
1945
- febr. 1945 optages nyt lån i forsikringsselskabet Hafnia på kr. 15.0.00 til 4% rente, til udbetaling af de gamle lån hos Hafnia, Th. Nielsen og maler. Th. Olsen. (ovenstående blev aldrig til noget).
1947
1.april 1947 vedtog man at holde op med optøning af vandrørene, da det iflg. bestyrelsen ville vare for længe inden alle fik vand.
1948
10.12.1948 vedtoges det at optage lån på kr. 10.000 i Sjællandske Bondestands Sparekasse til indfrielse af private lån hos Thorkild Nielsen kr. 6.000.00 og malermester Th. Olsen kr. 2.000.00.
1952
7.5.1952 blev der for første gang valgt kasserer (dette hverv har hidtil været udført af formanden).
1956
Vandværkets første kasserer blev montør Esben Jensen (denne ordning må senere være ophørt, da det stadig diskuteres i 1963). 1 1954 får assistent Cord. Clemmensen forhøjelse på kr. 50.00 til kr. 400.00 for pasning af vandværket samt opkrævning af kontingent.
I 1956 istandsættes beholderen og der mures 1 m på – arbejdet udføres af Johs. Brøndsted (kr.6.104.00) og der lånes kr. 4.000.00 i Sparekassen.
1961
1 1961 vedtoges det at indhente tilbud hos Dahlgård i Holbæk på modernisering af vandværket, hertil optages lån på kr. 50.000.00 i Sj. Bondestandens Sparekasse
1 1961 er der 66 interessenter.
Til generalforsamlingen i 1963 udarbejdes der forslag til nye love.
1962
1 1962 er det nye vandværk klar, men der er for lidt vand til at klare forbruget, man kan ikke finde årsagen hertil.
Det besluttes at lade Dahlgård efterse pumpe m.v. samt undersøge ledningerne for lækager.
1963
1 1963 (9.4.) vælges læge J. Fosdal til kasserer.
På ekstraordinær generalforsamling den 18.4.1963 vedtages de nye love med forskellige ændringer.
1.5.1963 besluttedes det at foretage ny boring og der erhverves jord af Chr.
1966-1967
1 1966/67 kommer den nye udstykning af Fuglede kommune (Elmevej -Græshaven) med mod en tilslutningsafgift på kr. 1.000.00 pr. grund.
1970
1 1970 ansøger nogle beboere fra Skolevej samt Poul Malmos om optagelse i vandværket.
På generalforsamlingen 18.3.1970 var der enighed om, at få lavet en ny boring så hurtigt som muligt.
1972
30.5.1972 rettes henvendelse fra Hvidebæk kommune ang. forsyning af vand til en ny udstykning på 90 grunde samt til hal ved Hvidebækskolen. Formanden bemyndiges til at sige ja til at påtage sig leveringen.
1974
I 1974 begynder tilslutningen på Fugledevej med Visti Dalager Jensen.
I 1974 etableres der ringledning bag om udstykningen om til Hvidebækvej.
1975
Fra 1.4.1975 indmeldes vandværket i Foreningen af vandværker på Sjælland.
I 1975 (3.6. bestyrelsesmøde) besluttedes det at udvide vandværket. Tilbud fra Dahlgård på kr. 37.700.00, murerarbejdet skønnes til ca. kr. 30.000.00.
Vandværkets renovering 1999-2000.
Fra midten af 90-erne blev det klart for bestyrelsen, at der måtte foretages en renovering af selve vandværket. Der var opsat vandmålere hos forbrugerne først i 90-erne. Der var derfor opsparet et beløb på kr. 750.000.
Vandværket var siden begyndelsen af 70-erne udbygget etapevis på grund af et stigende vandforbrug. Det havde medført en uhensigtsmæssig opbygning af vandværket i nogle bygninger, der var for små til formålet. Det var ligeledes klart for bestyrelsen, at maskinanlæggene havde en begrænset restlevetid, og da renten var lav, besluttede bestyrelsen, at der skulle foretages en renovering.
 |
 |
| El installation før ombygning | Udpumpning før ombygning |
 |
 |
| Kørende vandværk under ombygningen | Ny facade under opbygning |
Efter nogle forundersøgelser kom bestyrelsen i kontakt med Ingeniør- og arkitektfirmaet Søgaard & Hansen i Vejle, der udarbejdede et skitseprojekt og et budget. Budgettet var på 1,7 mil. Kr. På to generalforsamlinger i 1999 blev projektet godkendt. Renoveringen blev finansieret ved, at vandværket havde opsparet kr. 750.000, ved at optage et 4 % lån på kr. 600.000 over 10 år i Kommune Kredit, og ved, at vandværkets kassekredit blev forøget.
Hovedentreprenør blev Vandværksfirmaet Hansen og Pedersen i Fåborg.
Renoveringen blev påbegyndt i september 1999.
Den 2. december var der rejsegilde. Dagen efter kom den senere så berømte storm, der medførte store skader over hele landet. Vandværket kom igennem stormvejret uden de store skader, selvom den nye facade ikke var lukket. Der blæste for 5.000 kr. isoleringsmateriale ud under taget.
Hen over vinteren blev den tekniske montage foretaget, og vandværket blev taget i brug først på foråret år 2000.